Brugsanvisning - DIY lashes

Trin 1: Forberedelse:

  • Vaske og tørre dine hænder grundigt, for at sikre at du ikke har snavs, olie eller andet på fingre og hænder - Og selvfølgelig også pga. god hygiejne.
  • Sørg for, at dine øjne og vipper er helt rene, tørre og fri for make-up og olie. Dette vil sikre, at vipperne sidder godt fast.
  • Vælg de vipper, der passer bedst til den ønskede stil og længde.
  • Hav Bond/Seal, applikator, vippebørste, vådserviet/klud og evt. en vatpind klar (hvis du skulle komme til at få bond på vådkanten) - Så er du klar til trin 2 

Trin 2: Påføring af DIY vipper.

  • Dup en lille mængde Bond på dine egne vipper, ca. 0,5-1 mm fra vippekanten. Husk det ikke er en mascara, så less is more.
  • VIGTIG!!! Husk at bonden skal tilbage i dens holder, når den ikke bruges, det er en lim, så den tørre hurtigt, og vil tørre ind og ikke kunne bruges. 
  • Når bonderen har tørret i 30 sekunder, vil den blive klistrende - Og vipperne kan nu påføres.
  • Brug din applikator til at påføre vipperne. Hold vippen helt ude i spidsen, og før den ind på din egen vip, lige over din vådkant. VIGTIG de ikke sidder på vådkanten, men dine vipper ellers vil de være generende.
  • Klem vippen på plads i et par sekunder for at sikre, at limen fæstner sig ordentligt. Dette benytter du din applikator til. Og her er det vigtig du bruger en vådserviet eller klud til at holde din applikator ren. Ellers vil den blive klistret - Så VIGTIGT at holde applikatoren ren.
  • Nogen påfører deres vipper fra øjenkrog til øjenkant - Andre fra øjenkant til øjenkrog. Intet er rigtig, intet er forkert. Gør hvad der føles rigtig for dig. Prøv dig frem. 
  • Når du er tilfreds med hvordan de sidder og ingen genere øjenkrog, vådkant og alle flugter fint, så er det tid til at forsegle, med din sealer. Som er modsatte side af bond/limen. Siden med happywife logoet på.

Trin 3: Forsegling af vipperne.

  • Efter påsætning af alle vipperne, påføres en lille mængde Seal på bunden af hver vippe for at forsegle limen og sikre, at de holder længere - Du kan bruge "knolden" og køre forsigtigt på vippernes kant eller mascarabørsten.
  • Giv vipperne et sidste klem med din applikator og husk at rengør applikator efter brug.
  • Lad sealeren tørre helt, og udgår at udsætte vipperne for vand de første 24 timer
  • Brug ikke mascara, vippebukker eller olie indeholder produkter på vipperne, så holder de 5-7 dage.
  • Hvis en vippe skulle falde af, kan du nulre gamle lim af, og påfør noget bond direkte  på vippens kant, og efter 30 sec. kan den påføres igen, og forsegles igen. 

Aftagning af DIY vipper:

Trin 1:

  • Benyt Remover til aftagning af vipperne. Removeren er designet til at opløse limen og gøre det nemt at fjerne vipperne.

Trin 2: Påføring af Remover

  • Påfør en passende mængde remover langs vippekanten. Lad removeren sidde i 30-60 sek. for at opløse limen og gøre vipperne nemmere at fjerne.

Trin 3: Fjernelse af vipperne

  • Når limen er blevet opløst, kan du rede vipperne af med din sorte vippebørste. Vær forsigtig for at undgå at trække i dine naturvipper, hvis de ikke bare løsner sig med vippebørsten, påfør evt. lidt mere remover.
  • Gentag processen, indtil alle vipper er fjernet.
  • Læg dem i en lille skål eller lignende. De kan evt. rengøres med et rensende produkt der ikke indeholder olie, så du kan genbruge dem - Vær obs. på at nogle vipper kan splitte, især hvis der er brugt for meget Bond/Seal.
  • VIGTIG - Når vipperne skal genbruges, skal de være helt tørre.

Trin 4: Rensning og pleje

  • Efter fjernelse af vipperne, skal du sørge for at rense dine øjne og vipper med vand eller Foam Cleanser, for at fjerne eventuelle rester af lim og olie.
  • Påfør gerne en fugtgivende øjencreme 

Husk, at det er vigtigt at være forsigtig og tålmodig under både påsætning og fjernelse af DIY Vipper. Hvis du er usikker eller ikke har erfaring med påsætning af vipper, kan det være en god idé at se mine diverse videoer der ligger tilgængelige på mine sociale medier og på min hjemmeside.

God fornøjelse

My life is not perfect - But my lashes are!